Indsatsplanens miljømål tager udgangspunkt i vandforsyningsplanens mål om god drikkevandskvalitet, som er baseret på rent grundvand, der kun iltes og filtreres. Det er en national interesse, at drikkevandsforsyning i dag og fremover baseres på rent grundvand. Det er også en national interesse at sikre rigeligt med drikkevand og det er understøttet af de to andre målsætninger: tilstrækkelig og sikker vandforsyning.
Svendborg Kommune vurderer, at den bedste, billigste og mest langsigtede metode til at sikre rent drikkevand er at beskytte de nuværende kildepladser i Svendborg kommune, samt etablere nye kildepladser i godt beskyttede magasiner, fremfor at basere rent drikkevand på udvidet vandbehandling. I medfør af Svendborg Kommunes vandforsyningsplan kan udvidet vandbehandling bruges i perioder til at imødegå og håndtere akutte problemer med vandkvaliteten. Der skal dog som udgangspunkt også arbejdes på en mere langsigtet beskyttelsesstrategi af kildepladserne.
I Svendborg Kommune har Miljøstyrelsen udpeget store nitratfølsomme indsatsområder. Det er imidlertid kun i den nordøstlige del af kommunen, at der for nuværende ses udfordringer. Der er derfor ikke defineret generelle beskyttende indsatser overfor nitrat i indsatsområder i denne indsatsplan. Nitratindsatsen i Svendborg Kommune består af den overvågning, der foretages i forbindelse med kommunes kontrol af de analyser, som vandværkerne skal udføre som led i deres kontrolprogrammer. Hvis overvågningen viser en stigende tendens i nitratindholdet fra en boring eller kildeplads, vil kommunen vurdere, om der skal foretages en specifik beskyttelse for at få ændret udviklingen. Derudover har vandforsyningerne mulighed for at indgå frivillige aftaler om kvælstofreducerende arealanvendelse.
I forhold til EU’s vandrammedirektiv og indsatsbekendtgørelsen[1] har Svendborg Kommune i medfør af vores administration af bl.a. grundvandsbeskyttelse en forpligtelse til at medvirke til indfrielsen af vandområdeplanernes miljømålsætninger for grundvandsforekomsterne.
Jævnfør de gældende vandområdeplaner skal grundvandsforekomster have opnået, eller fortsætte med at have god kemisk og kvantitativ tilstand i 2027. Der er dog en undtagelse og fristforlængelse for opnåelse af den kemiske tilstand for flere af forekomsterne.
Grundvandsforekomsterne er opdelt i terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster. Alle grundvandsforekomsterne indenfor Svendborg Kommunes geografiske område, har god kvantitativ tilstand, hvorimod mange af de samme forekomster har dårlig kemisk tilstand. Den dårlige kemiske tilstand skyldes for høje koncentrationer af pesticider og deres metabolitter. Den gode kvantitative tilstand skyldes, at det er beregnet at den bæredygtige udnyttelse, som vurderes at være 30 %, ikke er overskredet.
De fem miljømål for grundvandsbeskyttelsen
På baggrund af ovenstående gennemgang har kommunen defineret fem miljømål, der skal være udgangspunktet for grundvandsbeskyttelsen fremadrettet.
Svendborg Kommunes miljømål
- At den fremtidige indvinding af rent grundvand baseres på de almene vandforsyningers kildepladser, sådan at drikkevandet kan overholde kravene i drikkevandsbekendtgørelsen udelukkende ved en simpel vandbehandling,
- At der sker en skånsom indvinding af grundvandet, der beskytter grundvandsressourcen mod overudnyttelse, så der så vidt muligt ikke trækkes miljøfremmede stoffer og nitrat ned og skader tilstanden i grundvandsforekomsterne,
- Aktivt at kortlægge og beskytte prioriterede sårbare grundvandsdannende områder imod forurening indenfor indvindingsoplande til de almene vandforsyninger,
- At opnå en tilstrækkelig og proportional beskyttelse af de prioriterede sårbare grundvandsdannende områder inden 2050,
- At sikre størst mulig synergi med andre skov- og naturprojekter, herunder den arealomlægning, der skal ske i tilknytning til implementering af den grønne trepart.
Vandforsyningernes rolle i opfyldelse af de kommunalt bestemte miljømål
For at realisere kommunens målsætninger skal den fremtidige grundvandsbeskyttelse bl.a. sikres ved at vandforsyningerne:
- Foretager målrettede undersøgelser af beskyttelsesbehovet indenfor de i planen udpegede sårbare områder defineret som zone 1-3,
- Indgår frivillige dyrkningsaftaler om pesticid- og/eller kvælstofrestriktioner med lodsejere i det nødvendige omfang for at sikre grundvandskvaliteten indenfor de udpegede sårbare områder eller indgår i skovrejsningssamarbejder eller øvrige grundvandsbeskyttende arealtiltag indenfor de udpegede sårbare områder.
Det er vandforsyningerne der finansierer tiltagene, der er i forbrugernes interesse. Det gælder både i tilfælde af undersøgelser, lodsejererstatninger, opkøb af jord eller andre tilknyttede omkostninger. Udgifterne kan indregnes i takstbladet i henhold til vandforsyningslovens §52a, stk. 1, nr. 10.
Kommunalbestyrelsen tiltræder desuden, at beskyttelsestiltag, der gennemføres ved anvendelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens §26a, ligeledes betales af den vandforsyning, der har gavn af beskyttelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens §64a.
[1] § 8, stk. 1 i BEK nr. 797 af den 13-06-2023 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.