Økonomisk overslag

Grundvandsbeskyttelse koster penge, uanset om der er tale om frivillige arealbeskyttelsesindsatser eller om grundvandsbeskyttelsen opnås ved påbud og forbud. Der vil i begge tilfælde skulle betales en erstatning for restriktionen på et landbrugsareal. Der vil også være omkostninger forbundet med undersøgelser af sårbarheder, sløjfninger af brønde og boringer, og modernisering af vandværksboringer eller en ændring af styring af indvindingen. Det er vandværket og i sidste ende dets forbrugere, der skal betale for omkostninger forbundet med beskyttelsen, af det grundvand der indvindes. For kommunens vedkommende vil der være et øget tidsforbrug forbundet med administrationen af retningslinjer. Andre omkostninger kan påhvile lodsejere. Det vil for eksempel være omkostningerne forbundet med sløjfning af en gammel brønd eller boring.

Samtidig med at der er væsentlige omkostninger ved selve beskyttelsesforanstaltningerne, er det dog også vigtigt at understrege, at der vil være væsentlige udgifter forbundet med at finde nyt rent grundvandvand og eventuel rensning af vandet i fremtiden. Miljøministeriet har vurderet, at rensning af grundvand eller etablering af nye boringer vil medføre en udgift, der er 3-10 gange større end at foretage forebyggende grundvandsbeskyttende indsatser. Det ville desuden være imod statens interesser, hvis ikke kommunen iværksætter en indsats for at sikre rent grundvand. Som tidligere skrevet, så er der fundet pesticidrester i omkring 80 % af vandværksboringerne i kommunen. I forhold til de øvrige kommuner på Fyn er det et rekordstort antal boringer, kun overgået af Ærø Kommune.

For at sikre at vandværkerne foretager en indsats, der er proportional med deres indsats og investeringen, har kommunen valgt at de vandværker, hvor der ikke er en tilstrækkelig detaljeret kortlægning af de største sårbarheder i indvindingsoplandet, skal foretage en detaljeret kortlægning af geologien. Dermed kan der ske en prioritering af de nødvendige indsatser, og en mulighed for at gennemføre indsatserne i trin, hvor der fokuseres på det vigtigste først.

Omkostningerne er vanskelige at kvantificere, og i mange tilfælde vil der være tilskudsmuligheder til en del af indsatserne. De største beskyttelsesomkostninger er knyttet til direkte arealomlægninger. Der kan både være tale om dyrkningsaftaler med udbetaling af værditabserstatninger og opkøb af jord med statsligt tilskud via den statslige ”Drikkevandsfond”. Der kan også være tale om forskellige former for skovrejsningsprojekter eller projekter med multifunktionel arealanvendelse, der kan have forskellige finansieringsmodeller, herunder fondsstøtte. Etablering af et projekt, der er støttet via Drikkevandsfonden, vil kunne opnå støtte på 40% af projektomkostningerne, og omkostningerne vil derfor i overvejende grad være styret af jordprisen og udgør i udgangspunktet 60% heraf.

Jordejere, som indgår aftaler, om at de ikke bruger pesticider, eller får påbud om, at der ikke må anvendes pesticider, skal have fuld erstatning for restriktionen. Erstatningen sættes til den værdiforringelse, som pålægget medfører på salgsprisen for jorden, og den afhænger af aftalernes og begrænsningernes omfang. Der vil således være forskel på erstatningerne overfor restriktioner for både kvælstof og pesticider, og erstatninger for pesticider alene, men den kan også afhænge meget af de aktuelle tilskuds- og støtteordninger, og på hvilke betingelser disse kan opnås. Hvis der ikke kan opnås enighed om størrelsen af erstatningen, har jordejer mulighed for at bede om, at sagen forelægges taksationskommissionen og efterfølgende overtaksationskommissionen.

Jordpriserne udvikler sig hele tiden, og det er vanskeligt at fastsætte en ensartet værdi på jord. Der er derfor også krav om, at der foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. Dette har Svendborg Kommune gjort i forbindelse med BNBO-erstatninger. Kommunens erstatningsberegninger er i det store hele blevet stadfæstet ved taksation. Flere sager er dog indbragt for overtaksation, og der foreligger ikke en afgørelse i disse sager. Historisk set har kravet om en konkret vurdering af erstatningerne dog ikke afholdt overtaksationen fra at fastsætte værditab på 60%, svarende til at mulighederne for intensivt landbrug bortfalder, og tilsyneladende udelukkende ved at indregne værdien for grundtilskud, men ikke andre tilskudsmuligheder som f.eks. græsningstilskud.

BNBO-erstatningerne har generelt omfattet både pesticidfri drift og kvælstofrestriktioner. På hovedparten af de arealer, der er udpeget som sårbare i denne indsatsplan, vil der kun være tale om pesticidrestriktioner.

Herunder følger et skematisk overslag på udgiften forbundet med indsatserne

I nedenstående skema er arealerne og en overslagspris pr. m³/år i ”worst case” på kildepladsniveau opgjort (svarende til alle de landbrugspligtige arealer i omdrift). Der er ikke taget hensyn til allerede undersøgte arealer, og der er ikke indregnet tilskud eller fondsmidler.

Den beregnede tillægspris skal ses som en konsekvens af, hvis der ikke foretages prioriteringer indenfor området, og er medtaget alene for at eksemplificere, hvad en fuldstændig beskyttelse i zone 1 vil koste. I mange tilfælde vil der dog være mulighed for tilskud – f.eks. 40% fra Drikkevandsfonden.

Skematisk oversigt – A-vandværker med kursiv

1) Indvindingsmængder anslået på baggrund af historiske indvindinger
2) Indvinding på baggrund af tilladelse eller ansøgt indvinding
3) Arealer over 100 ha beregnet med 400 kr./ha. Arealer 20-100 ha med 500 kr./ha. Under 20 ha = I alt 10.000 kr.
4) Forudsætninger: 5%-lån med 30 års løbetid
5) Udenfor skovrejsningsprojekt
6) Delvist sammenfaldende arealer
7) Arealer ved de nye boringer er ikke medregnet, da der ikke er beregnet indvindingsoplande endnu.

Eksempel:
For Svendborg Vands kildeplads ”Byen” udgør zone 1 et areal på ca. 1.200 ha. Heraf er en delmængde på ca. 100 ha markblokke i omdrift.
Supplerende undersøgelse af markblokke kan forventes at koste omkring 400 kr./ha x 100 ha. = 40.000 kr.
Worst Case: Alle arealer skal beskyttes mod pesticider: 100 ha x 100.000 kr./ha = 10 mio. kr.
Ved lån over 30 år med 5% rente og indvinding på 750.000 m3/år = 0,9 kr./m3/år.

Der er mange variable og usikkerheder, der spiller ind i forhold til at opgøre omkostningerne, og der kunne opstilles en række forskellige alternative forudsætninger. Det kunne f.eks. forudsættes at kun 50% af omdriftsarealerne i zone 1 skulle prioriteres til beskyttelse, og at 40% ville blive dækket af drikkevandsfonden. Derved vil beskyttelsesarealet blive reduceret til 766 ha og omkostningerne til ca. 46 mio. kr. Hvis der antages et vandforbrug på ca. 3,5 mio. m³/år vil omkostningen derved i gennemsnit være på 0,84 kr./m³.

Som det ses af skemaet, er ca. 20% af den samlede zone 1 i omdrift, og dermed relevant at vurdere i forhold til pesticidanvendelse. Det ses samtidig, at den estimerede omkostning for f.eks. t-TEM undersøgelse af omdriftsarealerne kun udgør en brøkdel af udgifterne til pesticidrestriktioner. Det er ikke givet at en supplerende undersøgelse kan fritage arealer i zone 1 fra pesticidrestriktioner. Den store forskel i omkostningernes størrelse på henholdsvis undersøgelse og arealrestriktioner taler dog for, at det giver mening at undersøge arealerne. Priserne for udførelsen af eksempelvis t-TEM er så små, at selv ved udtagelse af et mindre areal, vil det give en besparelse for vandværket, og det er sikret, at der er foretaget en proportional beskyttelse af vandforsyningen.