Resume og proces for arbejdet med Svendborg Kommunes indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2026-36.
Grundlag for planen
I henhold til vandforsyningslovens §§13 og 13a udarbejder kommunerne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Indsatsplanerne baserer sig på den statslige grundvandskortlægning og udpegningen af indsatsområder (IO) i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i indvindingsoplande udenfor OSD. Udover udpegningen af IO, som særligt sårbare områder, redegør kortlægningen samtidig for grundvandsdannelsen indenfor vandværkernes indvindingsoplande.
Hvis udpegningen af IO ikke er tilstrækkelig til at beskytte kommunens vandforsyningsinteresser, har kommunen mulighed for, på et begrundet grundlag, selv at udpege områder til beskyttelse. Kommunens vandforsyning er udbredt belastet af pesticidpåvirkninger, og forvaltningen har fundet det nødvendigt, at udarbejde sårbarhedsvurderinger for de enkelte vandværker, og på dette grundlag at udpege supplerende indsatsplanområder.
I tillæg til grundvandskortlægningen har Miljøstyrelsen igangsat et arbejde med at beregne ”Sårbare Grundvandsdannende Områder” (SGO). På Fyn er beregningerne gennemført og gjort tilgængelige. SGO’erne er udarbejdet som et supplerende værktøj i forbindelse med "Grøn Trepart". Det er dog fortsat ikke fastlagt, hvilken implementering i reguleringen af grundvandsbeskyttelsen, som SGO’erne vil få, men der arbejdes i øjeblikket i Miljøministeriet på en analyse af reguleringsmulighederne, og det forventes, at der foreligger et resultat i 2027.
Uanset, at SGO’erne ikke har en formel implementering i lovgivningen, giver de et nyt og vigtigt overblik over, hvor der dannes væsentlige mængder af yngre grundvand. Derfor indgår denne viden i arbejdet med denne indsatsplan sammen med den eksisterende kortlægning og kommunens supplerende viden og oplysninger.
Indsatsplanen tager derfor udgangspunkt i den statslige grundvandskortlægning, der udpeger de indsatsområder (IO), der er særligt sårbare overfor aktiviteter på jordoverfladen, samt de statsligt beregnede sårbare grundvandsdannende områder (SGO). Redegørelserne for de enkelte vandværker indgår derudover i en samlet udpegning af sårbare områder og prioritering i 3 zoner af områderne.
Om arbejdet med indsatsplanen
Kommunen har to år til at udarbejde en vedtaget plan. I processen udarbejdes et udkast til de foranstaltninger, der foreslås gennemført. Dette udkast er samlet i indsatskataloget. Indsatskataloget er udarbejdet under inddragelse af vandværkerne.
Forud for en endelig vedtagelse skal der udarbejdes et udkast til indsatsplan, der skal i minimum 12 ugers offentlig høring.
Et udkast til indsatsplan er forud for Kommunalbestyrelsens behandling blevet forelagt koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse, hvor de fremmødte repræsentanter for berørte myndigheder, jord- og skovbrugere, vandrådet samt øvrige interessenter i grundvandsbeskyttelsen, har haft mulighed for at komme med deres kommentarer til udkastet.
Vandværkerne i kommunen har været inddraget i processen ved både mindre møder i lokale grupper og i vandværkernes ”Vandråd”. Administrationen har sideløbende med sårbarhedsvurderingerne udarbejdet redegørelser for de enkelte vandværkers beskyttelsesbehov indenfor de udpegede zoner. På baggrund heraf, er der afholdt en række inddragende møder med vandværkerne forud for formulering af indsatserne.
Udarbejdelsen af udkast til grundvandsbeskyttelse, har været understøttet af det rådgivende ingeniørfirma WSP Danmark. Herunder har WSP bidraget i vurderingen af, hvilke områder, der bør beskyttes og, hvad indsatsbehovet er.
Administrationen har i denne plan udlagt betydelige områder, som supplement til de statsligt udpegede indsatsområder. Dette er sket fordi der i Svendborg Kommune er fundet pesticidrester i 80% af indvindingsboringerne, hvilket er den største forekomst på Fyn.
Det var fund af pesticidrester, der medførte, at Ulbølle Vandværk måtte lukke, og adskillige vandværker har måtte justere eller ligefrem opgive indvindingen fra flere boringer. Bjerreby, Oure og Hesselager Kirkeby vandværker har været nødsaget til at etablere nye boringer for at overholde grænseværdierne for pesticidrester i drikkevandet. Desuden opstår der løbende nye problemstoffer, som giver udfordringer for vandværkerne.
Det er derfor vurderet, at det er nødvendigt med grundvandsbeskyttende indsatser, hvis drikkevandet til borgerne i Svendborg skal leve op til den danske målsætning om, at drikkevandet er grundvand, der kun har undergået en simpel vandbehandling. Det har tidligere været nødvendigt med udvidet vandbehandling i form af kulfilterfiltrering på Vindeby Vandforsyning og senest på Landet Vandværk, som havde et anlæg frem til vandværket lukkede i 2023.
I indsatsplanen er det vurderet, at indsatsen skal ske i de områder, hvor grundvandet dannes og strømmer frem mod boringerne indenfor 50 år. Det vil både skabe en hurtig og langsigtet effekt, når det sikres, at det unge grundvand er rent. Arealet som 50 års-oplandet dækker er opdelt i tre zoner, hvor zone 1 er den mest sårbare og derfor først skal vurderes i forhold til indsatsbehovet. Zone 1 udgør i alt ca. 6.800 ha, hvoraf landbrugspligtige omdriftsarealer udgør ca. 1.500 ha. Hertil skal lægges ca. 540 ha., hvor der allerede er lavet aftale om et etablere skovrejsning i et samarbejde imellem Svendborg Vand, Naturstyrelsen og Svendborg Kommune.
Kommunerne skal sikre, at eventuelle beskyttelsesindsatser er afpasset behovet samt, at der er proportionalitet imellem omkostningerne og målsætningen. For at sikre dette opfordres de enkelte vandværker til at få udført en supplerende kortlægning af geologien, hvor den ikke vurderes tilstrækkelig.
Indenfor de, i zone 1, landbrugspligtige omdriftsarealer (ca. 1.500 ha) skal der i Fase 1 foretages en nærmere undersøgelse og konkret prioritering af, hvilke indsatser der skal eller bør igangsættes. Herefter skal der i Fase 2 arbejdes på, at de prioriterede arealer beskyttes ved frivillige aftaler om pesticidreduktioner. Endeligt kan kommunen i Fase 3 meddele forbud mod pesticidanvendelse i de mest sårbare områder, hvor der ikke er indgået en aftale. Det er herefter meningen, at der igen gennemføres en prioritering af de områder, der ikke er blevet medtaget i første prioriteringsrunde, hvor der frem imod 2050 arbejdes for at gennemføre en beskyttelse.
Som udgangspunkt er A-vandværkerne vigtigst for den fremtidige forsyning, og det er derfor primært disse vandværker, der skal foretage de beskyttende foranstaltninger. B- og C-vandværker kan vælge at foretage arealbeskyttelse, og det kan ikke udelukkes, at administrationen vil kræve beskyttelse på arealer indenfor B-vandværkernes indvindingsoplande. Indsatserne og processen for gennemførelse vil foregå over en længere periode for at sikre, at vandværkerne har mulighed for at følge med rent økonomisk. Det betyder også, at i perioder kan det være nødvendigt med udvidet rensning af grundvandet for at sikre forbrugerne rent drikkevand.
Om det videre forløb
Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal sendes i 12 ugers offentlig høring efter beslutning i Kommunalbestyrelsen. Vandværkerne anmodes individuelt og via Vandrådet om at komme med kommentarer og forslag til planen. Der forventes afholdt et møde i Vandrådet om udkastet til indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse.
Efter den offentlige høring udarbejdes der en hvidbog, hvor de indkommende kommentarer og forslag samles og kommenteres. Derefter foretages de eventuelle rettelser og korrekturer mv., som høringen har bidraget med.
Det endelige udkast forelægges koordinationsforummet og indkommende kommentarer og forslag tilføjes hvidbogen og kommenteres. Herefter foretages eventuelle rettelser og korrekturer som vurderes relevante forud for, at planen forelægges kommunalbestyrelsen for endelig godkendelse omkring marts 2026.