Vurdering i forhold til miljøvurderingsloven

Det er vurderet, at indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse i Svendborg Kommune ikke er omfattet af miljøvurderingslovens plan- eller programbegreb jf. Miljøvurderingslovens §2 stk. 1. Indsatsplanen er dermed ikke omfattet af miljøvurderingslovens bestemmelser – begrundelse og vurdering er uddybet i bilag 1.

Der er i vurderingen lagt vægt på følgende, idet planen:

  • Ikke omhandler projekter efter miljøvurderingslovens begreb
  • Ikke omfatter afgørelser fra en myndighed
  • Ikke formulerer krav som kan danne ramme for fremtidige anlægstilladelser,
  • Ikke formulerer tilstrækkeligt detaljerede bestemmelser om indholdet, udarbejdelsen og iværksættelsen af projekter som kan fungere som ramme for fremtidige anlægstilladelser, eller
  • Ikke tilføjer nye krav, som ikke allerede fremgår af gældende lovgivning eller bekendtgørelser, og dermed ikke ændrer på administrationsgrundlaget.