På disse sider er vandværkerne gennemgået i forhold til status for boringerne og vandkvaliteten i råvandet og det udpumpede drikkevand. Arealanvendelsen og kendte forureninger er beskrevet og de beskrevne forhold er samlet i en risikovurdering på kildepladserne.
På baggrund af den samlede risikovurdering og vandværkets status i Svendborg Kommunes vandforsyningsplan, er der udarbejdet en række konkrete indsatser rettet mod de enkelte vandværker. Som supplement til de konkrete indsatser kan Svendborg Kommune håndhæve grundvandsbeskyttende foranstaltninger, jf. indsatskatalogets retningslinjer.
